Landsbyen Bislev ligger i Bislev Sogn i et smukt landskab med store bakker, skrænter og dale, skabt af både istid og stenalderhavets bevægelse ind i området.

Et aktivt lokalsamfund

Bislev er en større landsby med en ret trafikeret landevej løbende lige igennem og med husene beliggende tæt ved vejen. Langs Halkærvej er den ældre gårdbebyggelse stadig dominerende, men ellers består byen hovedsageligt af parcelhuse fra 1960’erne og 1970’erne, fortrinsvis i landsbyens yderpunkter.

Landsbyens samlingssted er området ved aktivitetshuset, sportspladsen, skolen og kirken. Beboerne i landsbyen har arbejdet hårdt for at skabe og opretholde deres fælles faciliteter. Byen har en aktiv
Borgerforening, et aktivt foreningsliv og et forsamlingshus, som i dag kaldes “Aktivitetshuset”. I 2004 åbnede aktivitetshuset i den nyrenoverede lærerbolig. Borgerne havde sammen renoveret bygningen og bygget til med hjælp fra donationer, fondsmidler, EU og Nibe Kommune. Borgerforeningen blev oprettet i 1948, netop fordi man gerne ville have et forsamlingshus, der kunne være omdrejningspunkt for fællesarrangementer. Dette arbejdede borgerforeningen intensivt for, og forsamlingshuset har haft til huse flere steder, eksempelvis i samme bygning som brugsen. Forsamlingshuset fik ved opførelsen af den nye skole i 1961 et lokale på øverste etage og havde til huse her i flere årtier.

Skolerne i Bislev

Den nuværende skole er bygget i 1961, men Bislev har gennem tiden haft flere skoler. Ruinen af en gammel skolebygning kan stadig ses ved kirken på kirkegården. en beretning af M.M. Milthers, som var lærer ved denne skole i perioden 1880-1913, fortæller om de svære vilkår i skolen. Dette kom særligt til udtryk under forhandlingerne om en ny skolebygning. Milthers kæmpede for at få en ny skole, idet der var ringe kår i den
lille skolebygning, som jo lå næsten op ad kirken, og den blev beskrevet som utæt og fugtig. De første forsøg på at få en ny skole blev forhindret af kammerherre Juul fra Lundbæk Hovedgård og provst Albrecktsen, da de ikke mente, at det var nødvendigt med en ny skole. Der gik derfor 10 år før en ny skole blev bygget, og i den sammenhæng blev ikke kun skolen kasseret, men også placeringen. Den nye skole blev bygget i 1890. Denne nye placering var ligeledes til stor diskusion, da byggeriet blev besværliggjort af den skråning, som man havde valgt at bygge på. Men skolen blev bygget ved siden af skolen og er i dag børnehave.

Sognets centrale landsby

Bislev er tidligere blevet betegnet som sognets centrale landsby på grund af dens mange erhverv og adgangen til både kirke, skole, mejeri, forsamlingshus og indkøb. Byen havde desuden mange private erhverv og kommunale instanser. I 1930’erne fandt man i Bislev, udover kirken og skolen, kommunekontor, brugsforening og forskellige håndværkere som en smed, en syerske, arbejdsmænd og vejmænd. De nævnte erhverv var ikke direkte knyttet til landbruget og kunne leve af deres arbejde med hjælp af Bislevs særlige status i sognet. Brugsen eksisterede fra 1908 til 1993. Kæmneren hørte til i Bislev, og han havde ansvaret for kommunekassen og for kommunens lokale administration. Eksempelvis udbetalte han aldersrenten, som var den ydelse pensionister modtog før i tiden. Vi kender den i dag som folkepension. Om vinteren udbetalte kæmneren 3 kr. om dagen til de arbejdsløse, som kunne få arbejde ved kommunen med at sætte sneskærme op ved vejene. I byen boede også den lokale repræsentant for fagforeningen som hver dag gav de fremmødte
arbejdsløse et stempel, som reglerne foreskrev.

Ret usædvanligt eksisterer der stadig et mejeri i Bislev. Mejeriet ligger lige uden for byen og har 150 arbejdspladser. mejeriet er ejet af Arla Foods og er et af de få, som stadig ligger i en landsby. Det oprindelige mejeri blev etableret af to brødre i 1931, som havde mejeri andre steder også. Det udviklede sig efterhånden til landsbyens største arbejdsplads, som det ligeledes er i dag. Mejeriet er nu et specialiseret mejeri, der fremstiller salatost, men i andelsdagene var det et almindeligt mejeri med andelshavere og med mælke-, smør- og osteproduktion. Den oprindelige mejeribygning står stadig i byen og indeholder i dag et keramikværksted.

Indflydelsen fra Lundbæk Hovedgård

Bislevs indbyggere var fæstebønder under Lundbæk Hovedgård indtil 1852, hvor hoveriet ophørte i området. Dette var meget sent i forhold til resten af landet, hvor dette skete i slutningen af 1700-tallet eller i starten af 1800-tallet. Bislev var i sin tid helt domineret af Lundbæk Hovedgård, som ligger 2 km nord for Bislev. Hovedgården hørte oprindeligt under Vitskøl Kloster, men den blev efter reformationen i 1536 solgt fra. Efter en årrække overtog Juul-slægten Lundbæk, og ejerne var markante skikkelser i det lokale samfund. I 1880’erne fastholdte den gamle godsejer stadig sin position i lokalsamfundet. I en beretning omtales godsejer Juul, der også var sognerådsformand, som “tronende som en fyrste i sit kancelli”. Godset sørgede dog for en vis sikkerhed for landsbyens udsatte borgere. I slutningen af 1800-tallet blev “Baronesse Sophie Juul-Rysensteens Stiftelse af 1887 med fribolig for 4 enlige kvinder” stiftet for at tage hånd om de kvinder, der havde behov for en bolig i Bislev. Kirken modtaog også økonomisk estøtte ved istandsættelser, og på kirkegården kan i dag ses Juul-Rysensteens familiegravsted. Lundbæk stoppede med at være i Juul-slægten i 1908, og det meste af jorden blev solgt fra. I 1948 blev Lundbæk Hovedgård omdannet til landbrugsskole og fungerer sådan stadig i dag.

Middelalder og oldtid

Det vides ikke hvor gammel Bislev er, men vi  ved at der har boet mennesker i området i meget lang tid. Navnet Bislev kendes allerede fra skriftlige kilder i 1397 i middelalderen. Da staves byens navn; Bysløf. Navnet og landsbyen er dog formodentlig endnu ældre, idet brugen af endelsen -lev anses for at være opstået før år 1000. Det antages af -lev henviser tiul arvegods eller ejerskab af ejendom. Endelsen kendes oftest i kombination med et førkristent personnavn fra vikingetiden. Bislev Kirke ligger på en bakke i byen og siger også noget om, at der har boet mennesker her siden middelalderen. Kirken er bygget omkring år 1200 i slutningen af den store kirkebygningsperiode i Danmark. Så på dette tidspunkt har der boet nok mennekser i området til at man har valgt at bygge en kirke. Som overligger over syddøren i kirken sad tidligere en romansk gravsten med en reliefhugget fremstilling af krigere. Dette motiv prydede fra 1989 til 2011 de danske tusindkronesedler. Området har dog ikke kun været beboet siden vikingetiden og middelalderen. Nordøst for Bislev ligger bronzealderhøjene Silshøje og i nordvest ligger Rishøj. Omkring Bislev ligger der 34 synlige gravhøje fra bronzealderen (1700-500 f.Kr.)

i området er der også gjort flere bronze- og jernalderfund, som spænder og rester af våben fra ødelagte grave. Fundene er særlig sket ved anlæggelse af landevejen, der krævede store jordarbejder. Ligeledes er der opdaget gamle vejforløb i områderne omkring Bislev og Djørup, og arkæologer har fundet grave fra yngre bronzealder i overpløjede gravhøje, som tegn på jordfæstegrave fra yngre jernalder.

 

Se flere lokalhistoriske billeder